Flere unge med lave karakterer vælger gymnasiet — gennemførelsen halverer sig

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vælger i dag cirka seks ud af ti unge fra den nederste halvdel af karakterfordelingen en gymnasial uddannelse. Til sammenligning var det omkring fire ud af ti i 2002. Tallene peger på, at gymnasiet i højere grad er blevet en adgangsvej for elever med svagere skoleresultater.

Samtidig viser analysen, at succesraten falder blandt de yngste med lavest karakterer: kun omkring halvdelen af dem, der starter på gymnasiet, gennemfører uddannelsen og går videre til en videregående uddannelse. Det betyder, at stigningen i optag ikke automatisk oversættes til flere studerende på videregående niveau, og at en væsentlig andel af de nye gymnasieelever enten falder fra eller afslutter uden at fortsætte i højere uddannelse.

Resultaterne rejser spørgsmål om, hvilke ressourcer og støtteforanstaltninger der er nødvendige i gymnasierne for at øge gennemførelsen. En større andel af elever med behov for ekstra faglig og pædagogisk støtte kan stille krav til undervisningsdifferentiering, vejledning og brobygningsindsatser, hvis målsætningen er at omsætte øget optag til flere med videregående uddannelse.

Analysen har national relevans, fordi ændringer i uddannelsesmønstre påvirker arbejdsmarkedets kompetencebase, kommunernes ungeindsatser og den overordnede uddannelsespolitik. Politisk og organisatorisk fokus vil ifølge analysen være centralt for at sikre, at flere unge ikke blot går i gang med gymnasiet, men også får de nødvendige muligheder for at gennemføre og kvalificere sig til videre uddannelse eller erhverv.

Faktaboks:

• 6 ud af 10 unge fra nederste halvdel vælger gymnasiet i dag.
• 4 ud af 10 valgte gymnasiet i 2002.
• Omkring 50% af de lavest præsterende elever gennemfører gymnasiet.
• Kun halvdelen af disse påbegynder en videregående uddannelse.
• Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse.
• Stigningen i optag ses ikke direkte afspejlet i flere videregående studerende.
• Øget behov for støtte og vejledning i gymnasierne fremhæves.
• Nationale konsekvenser for arbejdsmarked og uddannelsespolitik.